|
Vaccination af hund
Vi anbefaler, at din hund bliver vaccineret.
Når en hund er vaccineret mod en sygdom, danner den antistoffer imod den pågældende sygdom.
En beskyttende immunitet er et samspil imellem mængden af antistoffer i blodet og immunsystemets evne til at bekæmpe en sygdom.
Jo højere indhold af antistoffer imod den pågældende sygdom, des bedre beskyttelse.
Sunde hunde er bedre beskyttet.
Man kan desværre ikke garantere 100 % beskyttelse mod en sygdom ved at vaccinere, men de fleste ejere ønsker naturligvis at beskytte deres hund så godt de kan.
Vaccinationsbehovet vurderes ud fra hundens alder, sundhedsstatus og omgivende miljø. Hundens generelle sundhedsstatus og immunforsvar skal være højt for at kunne undgå en eventuel smitte, selvom hunden er vaccineret. Et eventuelt sygdomsforløb er som regel ikke kritisk, når den er blevet vaccineret.
Når den drægtige tæve er vaccineret korrekt, vil råmælken under normale forhold kunne beskytte hvalpene rimelig godt op til de første ca. 12 uger. Mængden af de beskyttende forsvarsstoffer falder med tiden.
Alle hunde bør vaccineres mod hundesyge, smitsom leverbetændelse samt parvovirusinfektion. Derudover vil dyrlægen nogle gange vælge også at vaccinere mod kennelhoste, leptospirose og/eller rabies.
Hvis dyrlægen vurderer, at risikoen for, at hvalpene bliver smittede er større end normalt, kan man starte vaccinationsprogrammet før.
Vi anbefaler dog, at hvalpen altid får 2 vaccinationer med ca. 4 ugers mellemrum, som begge gives efter at hvalpen er fyldt 7-8 uger.
Sundhedsundersøgelse Hunden kan vaccineres mod følgende sygdomme:
1) Hundesyge
2) Smitsom leverbetændelse 3) Parvovirusinfektion 4) Virusbetinget parainfluenza (Kennelhoste) 5) Bakteriebetinget hoste (Bordetella bronchiseptica/kighoste) 6) Leptospirose 7) Rabies Vaccination imod leptospirose, parainfluenza og bordetella skal gentages årligt.
Vaccination imod henholdsvis parvovirus, hundesyge og smitsom leverbetændelse har en længere beskyttelse, afhængig af forskellige forhold.
Har man en gammel hund, er det tilrådeligt at vaccinere årligt, da ældre dyr ofte har et svækket immunforsvar.
Vaccination af en hvalp mod rabies skal gentages efter 1 år. Er der tale om en voksen hund, er det tilstrækkeligt med revaccination hvert 3. år. Enkelte lande kan dog have særlige regler for rabiesvaccination i forbindelse med indrejse i landet.
Vaccinationsintervallet afhænger ligeledes af det smittepres fra omgivelserne, som hunden er udsat for. Se nedenstående.
Eksempler på miljøer med højt smittepres:
· Kenneler
Her er ofte en livlig aktivitet med parringer eller nye avlsdyr. Desuden har drægtige tæver generelt en lavere immunstatus.
· Hundepensioner, udstillinger, stævner og jagter
Her mødes mange hunde fra forskellige miljøer. For nogle hunde er dette i sig selv en stresspåvirkning, der kan have indflydelse på hundens forsvarsmekanisme. Udover at være i kontakt med mange forskellige hunde, arbejder jagthunden meget. Denne stress påvirkning af kroppen kan have indflydelse på hundens immunstatus.
· Offentlige områder
F.eks. hundeskove, parker og lignende, er typiske steder med øget smittepres. Ofte kommer mange forskellige hunde i løbet af en dag. Hundene har direkte kontakt og leger sammen. De snuser til hinandens afføring og da ikke alle hunde er tilstrækkeligt vaccinerede, vil dette medføre en væsentlig smitterisiko.
· Lokale epidemier
F.eks. parvovirusdiarre eller hundesyge øger omgivelsernes smittepres betydeligt.
· Ferie
Hvor hunde møder andre hunde med ukendt vaccinationsstatus. Endvidere udsættes hunden for andre infektioner, som kan afvige fra dens eget geografiske område.
· Vådområder og skove
Hunde som fanger mange gnavere og hunde med tæt kontakt til vådområder og dambrug, har større risiko for at blive smittet med leptospirose.
Er du i tvivl om, hvordan din hund skal vaccineres, er du altid velkommen til at kontakte os her på dyrehospitalet. |
Immunsystemet
En hundevaccine indeholder dræbt eller levende svækkede virus/bakterier eller dele heraf. Vaccinen er behandlet på en sådan måde, at den ikke vil fremkalde sygdommen, men kun sætte hundens immunsystem i gang med at danne forsvarsstoffer (antistoffer) mod den pågældende sygdom.
Immunsystemet kan inddeles i:
1) Uspecifik immunitet 2) Specifik immunitet Den uspecifikke immunitet er hundens medfødte forsvarssystem, som træder i kraft ved enhver infektion. Det virker dog ikke lige effektivt mod alle slags smitstoffer.
Ved at vaccinere mod f.eks. hundesyge er det muligt at lære hundens immunsystem, hvordan det skal lave antistoffer som er skræddersyet til at bekæmpe netop hundesygevirus. Det princip kaldes derfor den specifikke immunitet.
Mængden af specifikke forsvarsstoffer aftager med tiden, så for at holde immuniteten oppe på fuld styrke, skal hunden revaccineres med mellemrum.
Maternelle antistoffer
Hvis tæven er vaccineret korrekt, vil råmælken (mælk produceret omkring fødselstidspunktet) indeholde beskyttende forsvarsstoffer. Disse forsvarsstoffer, som kaldes maternelle antistoffer, vil de første dage efter fødslen passere hvalpens tarmvæg for derefter at blive overført til blodbanen. Denne form for beskyttelse kaldes passiv immunisering. Hvis tæven ikke er vaccineret for nylig, kan det være en god idé at få hende genvaccineret inden parring. Derved er man sikker på et højt indhold af maternelle antistoffer i råmælken.
Forsvarsstofferne beskytter hvalpene de første ca. 12 uger. Så længe hvalpene har et højt indhold af maternelle antistoffer, kan det hindre fuld effekt af en vaccination. Derfor bør der basisvaccineres mindst to gange.
De forskellige sygdomme:
Hundesyge
Hundesyge forårsages af et virus, som er beslægtet med menneskets mæslingevirus. Virus kan bl.a. smitte hunde, ræve og mink. Hundesyge er en meget smitsom sygdom, som findes over hele verden. Hundesygevirus trives fint i det danske klima. De første tegn vil oftest være høj feber samt forkølelseslignende symptomer - flåd fra næse og øjne. Senere kan optræde alvorlig mave-tarmbetændelse samt lungebetændelse.
Mange hunde vil udvikle permanente skader på nervesystemet. Disse hunde bør af dyreværnsmæssige grunde aflives. Dyrlægen kan i nogle tilfælde stille diagnosen ved en specialundersøgelse af et slimhindeskrab. Der findes ingen midler mod hundesygevirus. Derfor er vaccination den bedste forebyggende behandling.
Smitsom leverbetændelse
Smitsom leverbetændelse (Hepatitis) er en virussygdom, som angriber leveren hos især unge hunde. Typisk får de høj feber, bliver fysisk nedstemte, får bugsmerte, opkast og appetitløshed. Nogle gange kan ses punktvise blødninger i mundslimhinden. Dødeligheden er meget stor. Lidelsen er sjælden, men alligevel tilrådes vaccination. Parvovirusinfektion
Parvovirusinfektion forårsages af et parvovirus, som kun angriber hunde. Sygdommen rammer især hvalpe, unghunde og gamle hunde. Parvovirus er et meget hårdført virus som kan overleve i miljøet i meget lang tid. Smitten spredes oftest via virusholdig afføring. Dødeligheden blandt ikke-vaccinerede hunde er høj.
Parvovirus er særdeles udbredt. Kennelhoste
Kennelhoste (infektiøs tracheobronkitis) kan komme fra flere vira og bakterier. De vigtigste er parainfluenzavirus og bakterien Bordetella bronchiseptica. Kennelhoste giver typisk irritation i luftrøret med en ru og tør hoste. Der kan tilstøde lungebetændelse, som kræver behandling, men i mange tilfælde vil hunden blive rask efter nogle ugers forløb.
Dyrlægen vil evt. ordinere hostestillende medicin. Bordetella vaccinen er en opløsning, der skal dryppes i det ene næsebor, og det er ikke alle hunde der vil tillade dette.
Leptospirose
Leptospirose skyldes nogle bakterier. De vigtigste er Leptospira Icterohæmorrhagia (som giver Weilsk syge) og Leptospira canicola. Den førstnævnte er meget farlig og et angreb er ofte med dødelig udgang. Symptomerne er typisk høj feber, fysisk nedstemthed, opkast, smerter i bugen og blødende slimhinder. Ofte forekommer der alvorlige lever- og nyrelidelser.
I Danmark optræder sygdommen heldigvis sjældent. Rabies
Rabies (hundegalskab) skyldes et rhabdovirus, som kan smitte alle varmblodede dyr (og dermed også mennesker). Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver dernæst ført til centralnervesystemet, hvor det opformeres. Senere findes virus i spytkirtlerne. Symptomerne kan være forskellige, men oftest ses en ejendommelig ændret adfærd, nervøsitet og/eller lammelser. F.eks kan der tilstøde lammelse af svælgmuskulaturen, som medfører at dyret vil savle. Angrebne dyr skal ifølge loven straks aflives.
Der har ikke været rabiestilfælde hos hunde i mange år i Danmark. Der er dog påvist enkelte rabiestilfælde hos flagermus.
Vaccination mod rabies er almindeligvis ikke nødvendigt, hvis hunden udelukkende skal opholde sig i Danmark. Hvis hunden skal med til udlandet, er det derimod påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives mindst 21 dage før afrejse og er gyldig i et til tre år.
Nogle lande har endnu mere restriktive regler og kræver blandt andet at hunden blodprøves.
Kontakt derfor dyrlæge mindst et halvt år før forventet afrejse til disse lande.
|
Holstebro Dyrehospital A/S · Lavhedevej 28 · 7500 Holstebro · Telefon: 97 42 17 99 · Mail: post@hhd.dk